Artikelstart
Peintre-graveur betegner en kunstner, der både er maler og grafiker.
Faktaboks
- Etymologi
-
Peintre-graveur er fransk for 'maler-grafiker'.
Betegnelsen anvendtes tidligere om malere, der udførte egne grafiske arbejder (fx Rembrandt) – til forskel fra de mange grafikere, der udførte stik eller raderinger efter andre kunstneres forlæg. Udtrykket bruges i dag sjældent. Adam von Bartsch (1757-1821) udgav 1803-1821 en fortegnelse over talrige kunstneres grafiske arbejder, Le Peintre-graveur i 21 bind.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.