Patent (Patent på liv), I 1990'erne blev spørgsmålet om patent på liv et væsentligt emne i den bioetiske debat. Bioteknologien har gjort det muligt at producere nye, økonomisk betydningsfulde organismer i industriel målestok: dels naturligt forekommende organismer, dels organismer, der er mere eller mindre ændrede ved genteknologiske indgreb.

Pga. omkostningerne ved at finde og/eller udvikle de pågældende organismer samt mulighederne for at opnå et økonomisk udbytte af produktionen er der et erhvervsmæssigt begrundet ønske om at kunne opnå patentbeskyttelse. Dette rejser spørgsmålet, om levende organismer eller dele heraf overhovedet bør kunne patenteres. Nogle finder det principielt uacceptabelt at anerkende patentering af naturen enten af religiøse grunde ("skaberværket kan ikke patenteres") eller pga. mulige økologisk-sociale konsekvenser (fx den mulige monopolisering af naturresurser, som bør være hele menneskehedens eje). Den biomedicinske udvikling har især aktualiseret spørgsmålet om patenter, der vedrører menneskets biologi.

Emnet er stadig i begyndelsen af 2000-t. genstand for stor diskussion både i Danmark og internationalt, men de patentretlige rammer ligger nu fast, og det er i dag muligt at patentere biologisk materiale såsom gensplejsede organismer, herunder også dyr og planter, hvis det er isoleret fra sit naturlige miljø eller frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde. Også dele af det menneskelige legeme såsom gener, stamceller o.l. kan patenteres, hvis delen kan anvendes industrielt. Reglerne følger af et EF-direktiv fra 1998, men praksis svarer til den internationalt anerkendte.

Læs mere om patenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig