pastoralisme

Pastoralisme, (af latin pastoralis, af pastor 'hyrde', og -isme), samfundsform, hvor kvægavl baseret på naturlig græsning er en væsentlig del af det økonomiske grundlag, og hvor en enkelt dyreart gerne indtager en særlig plads i samfundsliv og kulturelt tankesæt. Dette afspejles i en omsorgsfuld pasning af dyrene, i dyrets brug som værdimål og betalingsmiddel og dets hyppige forekomst i digtning, kunst og udsmykning. Arbejdet med tamdyrene er overvejende mandens, mens kvinders omgang med dyrene er underlagt begrænsninger og forbud.

Pastoralisme omfatter den kvægavlende nomadisme og den mere bofaste afrikanske hornkvægavl i Sahelbæltet og fra Sydsudan til Botswana og Sydafrika. Hos blandt andre tuareger, afar, somaliere og arabere er dromedaren det centrale dyr, mens det hos fx fulani, nuer og masai er hornkvæget og hos todaerne i Sydindien bøflen. Malkning og produktion af mælkeprodukter (smør m.m.) er væsentlige kulturtræk hos disse pastoralister og træk, som de deler med Europa og et sammenhængende område igennem Vest- og Centralasien til Nordkina og Indien. Derimod står lama- og alpakapastoralismen i Sydamerika helt uden for denne tradition, da malkning er et ukendt træk. Se også nomader.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig