Passivitetsgrundsætningen er, når kreditor ved at forholde sig passiv i en længere periode har givet debitor, en berettiget forventning om, at kreditor ikke har til hensigt at forfølge sit krav. Der gælder en almindelig uskreven (ikke lovreguleret) passivitetsgrundsætning i dansk ret.
Hvis man som debitor vil påberåbe sig en ulovfæstet passivitetsgrundsætning som grundlag for, at kreditor ikke længere har en ret til at kræve betaling, skal der udover at være passeret en længere, rum tid også være nogle andre forhold, der gør, at debitor ikke længere regnede med, at kreditor havde til hensigt at forfølge sit krav.
1. Er debitor i god tro?
2. Skyldes vildfarelsen vedrørende betaling overvejende kreditors forhold?
3. Er fejlen opdaget og rettet hurtigt?
Sådanne nogle andre forhold skal vurderes ud fra den konkrete situation.
Det kan således ikke udelukkes, at domstolene i en konkret situation finder, at kreditor har fortabt sin ret til at kræve betaling på baggrund af passivitetsbetragtninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.