Partonmodellen er, i elementarpartikelfysik, en tidlig model for hvordan hadroner som protoner og neutroner er bygget af mindre dele. I modellen består hadronerne af hypotetiske punktformige bestanddele. Man har siden fundet ud af at disse bestanddele er kvarker og gluoner, og navnet parton anvendes stadig ofte som en samlebetegnelse for de to.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen er indført af den amerikanske fysiker Richard P. Feynman i 1969; han dannede det af engelsk part(icle) 'partikel' med endelsen -on.

Partonmodellen blev skabt af den amerikanske fysiker Richard P. Feynman, der uddybede en idé af James Daniel Bjorken, og blev én blandt mange tidlige modeller, der senere førte til teorien for de stærke kernekræfter, kvantekromodynamik.

Moderne brug af partonbegrebet

Selvom man i dag er gået bort fra at bruge partonmodellen direkte, lever begrebet videre som en samlebetegnelse for kvarker og gluoner, særligt som en del af protoner. I udregninger af spredningstværsnit til brug i kollisionseksperimenter, har man ofte behov for at vide hvor stor sandsynlighed der er for at ramme en gluon eller en kvark inde i eksempelvis protonen. For at imødekomme dette behov, har man udviklet såkaldte partontæthedsfunktioner.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Richard P. Feynman, Laurie M. Brown (red.): Selected papers of Richard Feynman: with commentary (2000) World Scientific Publishing, Singapore

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig