partipresse

I Danmark opstod de første aviser af denne type i 1830'erne, da Kjøbenhavnsposten og Fædrelandet (1834-82) var organer for hhv. den demokratiske og den nationalliberale opposition. Men først efter indførelsen af ytringsfriheden i 1848, da den politiske debat blev givet fri, voksede en flerstrenget partipresse frem. En lang række aviser over hele landet blev oprettet som organer for partiet Venstre. De allerede eksisterende aviser erklærede sig oftest for partiet Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti). Fra 1872 voksede også en socialdemokratisk presse frem. I 1905 betød splittelsen af Venstre, at også Det Radikale Venstre blev samlingspunkt for en række aviser. Hvert af disse fire partier søgte at oprette aviser i alle byer af en blot nogenlunde størrelse — det såkaldte firebladssystem. Dertil kom en række mindre partier, der måtte nøjes med en eller ganske få aviser, ofte en landsdækkende avis udgivet i København, mens helt små partier eller grupperinger kun kunne opretholde en ugentlig avis.

Som følge af de heftige sociale og politiske konflikter i anden halvdel af 1800-t. var den politiske agitation dominerende for pressen, men med Systemskiftet i 1901 begyndte pressens politiske rolle at blive nedtonet til fordel for omnibusavisen, der i højere grad gav folk oplysninger til diskussion, end den fortalte dem, hvad de skulle mene. I takt med 1930'ernes og 1960'ernes bladdød fik de fleste tilbageværende aviser monopol i deres lokalområde og nedtonede det politiske engagement for at appellere til flest mulige læsere uanset partitilhør. Se også avis og leder.