parringsvalg

Parringsvalg, partnervalg efter genetisk type (genotype) eller ydre fremtoning (fænotype) i forbindelse med kønnet formering. Er der ingen særlige præferencer, er der tale om tilfældig parring, panmiksis. Afvigelser fra tilfældig parring kan gå i retning af flere parringer imellem ens typer eller imellem forskellige han- og huntyper.

Hvis det er hunnen, der afgør, hvilken af flere hantyper hun foretrækker at parre sig med, taler man om female choice; hvis hannen foretrækker specielle huntyper, taler man om male choice.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig