Parlamentsopløsning, den ret, som en regering (i førparlamentariske systemer monarken) har til at skaffe sig af med et besværligt parlament. I nutidens parlamentariske systemer fungerer opløsningsretten primært som et middel til at udskrive valg på et for regeringen formodet gunstigt tidspunkt. I Danmark kan regeringen udskrive nyvalg, hvis den har fået et mistillidsvotum af Folketinget, og desuden opløse Folketinget næsten efter forgodtbefindende. Den eneste begrænsning er, at en regering ikke kan udskrive valg, før den har fremstillet sig for Folketinget. Med en enkelt undtagelse, nemlig den socialdemokratisk-radikale regering 1960-64, har alle danske regeringer efter 2. Verdenskrig udskrevet valg før udløbet af den grundlovsmæssigt fastsatte fireårige valgperiode. I mange andre lande er der begrænsninger i opløsningsretten, hvilket som regel hænger sammen med begrænsninger i parlamentets adgang til at stille forslag til mistillidsvotum.