parlamentarisk ansvar

Parlamentarisk ansvar er det forhold, at en regering og dens medlemmer, ministrene, skal stå til ansvar over for parlamentet.

Det forudsætter, at parlamentet har mulighed for at udøve såkaldt parlamentarisk kontrol med regeringen, dvs. at der gennem forskellige procedurer kan fremskaffes konkret viden om regeringens aktiviteter, og at regeringsadfærden i det hele taget overvåges, ligesom parlamentet skal have mulighed for at handle, hvis der er utilfredshed med regeringens adfærd, og i værste fald kan afsætte regeringen.

Parlamentarisk kontrol kan udøves på mange måder. I Danmark har Folketinget primært disse muligheder for at føre kontrol med den siddende regering:

• Folketingsmedlemmer kan pålægge en minister af besvare en forespørgsel, hvor svarene naturligvis skal være både relevante og retvisende.
• Folketingsmedlemmerne kan stille konkrete skriftlige eller mundtlige såkaldte § 20-spørgsmål til en minister eller der kan stilles spørgsmål til statsministeren i den særlige spørgetime.
• Der kan også stilles spørgsmål til ministrene i de relevante udvalg, hvor ministeren også kan kaldes i samråd (åbne eller lukkede) om konkrete sager.
• Udvalgene kan afholde høringer med relevante eksperter og på den måde skaffe sig viden om specifikke forhold uafhængigt af regeringen.
• Folketingets kontrol med regeringen sker også via Rigsrevisionen og Statsrevisorerne samt Folketingets Ombudsmand.
• Folketinget kan også beslutte at pålægge justitsministeren at nedsætte en undersøgelseskommission om forløbet af en konkret sag.
• Andre muligheder er såkaldte granskningskommissioner, advokatundersøgelser og såkaldte faglige ekspertudredninger.

I andre lande er der tilsvarende muligheder for at føre parlamentarisk kontrol med den siddende regering som forudsætning for at bedømme om der er grundlag for at kræve, at regeringen specifikt skal stå til ansvar for sin adfærd (herunder ikke at have gjort noget) i en bestemt sammenhæng.