Parkeringshus, bygning til parkering af biler. Parkeringshuse findes især i byer, hvor det kan betale sig at udføre de kostbare anlæg, fordi behovet for parkeringsplads er stort, og grundene dyre. Parkeringshuse kan være åbne, lukkede eller underjordiske bygningsanlæg; udnyttelsen kan effektiviseres med fx mekaniske elevator- og reolsystemer, hvorved også grundudnyttelsen intensiveres. Det ældste danske parkeringshus er Palægarage i Dronningens Tværgade i København, opført 1933 af Oscar Gundlach-Pedersen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.