En parkeringsbane er en lav, midlertidig satellitbane. Satellitopsendelser fra Jordens overflade bliver ofte forsinket af tekniske grunde eller af dårligt vejr.

En rumsonde til andre planeter, der skal afsendes fra Jorden i en bestemt retning og dermed inden for et snævert tidsinterval, placeres derfor ofte i en parkeringsbane, hvorfra den videre færd bedre kan kontrolleres.

Parkeringsbaner bruges også til geostationære satellitter, især tidligere, da raketterne ikke var så kraftige. Fra parkeringsbanen kan den geostationære satellits egen motor så bruges til at løfte satellitten op på dens plads i den geostationære bane.

Læs mere på Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig