Parcelhusforsikring, forsikring, der kombinerer bygningsbrandforsikring og anden bygningsbeskadigelse. Forsikringen tegnes normalt som en nyværdiforsikring uden sumangivelse, og forsikringsdækningen er næsten ens i alle forsikringsselskaber. Forsikringen omfatter ud over skader på selve bygningen fast bygningstilbehør og faste bygningsdele, fx elinstallationer inkl. stikledninger og hovedtavler samt lysinstallationer inkl. faste armaturer, men ikke rør og pærer. Forsikringen dækker med visse undtagelser enhver pludselig skade, hvis årsag og virkning sker samtidig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.