Parallelprojektion, i geometri speciel form for afbildning af rummet ind på en given tegneplan Π. Til en parallelprojektion er knyttet en given retning, der ikke er parallel med Π. Billedet af et punkt P bestemmes som skæringspunkt mellem en linje gennem P med den valgte retning og planen Π. Når retningen er vinkelret på Π, kaldes afbildningen en retvinklet eller ortogonal projektion. Ortogonalprojektioner har været anvendt siden oldtiden, bl.a. til grundplaner af bygninger. Eksempler på parallelprojektioner findes i mange kulturers tegnekunst, men det er uklart, hvornår man er blevet bevidst om selve begrebet. François Aguilon (1567-1617) beskrev det præcist i 1613; han bemærkede, at en parallelprojektion er en centralprojektion med centrum i det uendeligt fjerne. Han vidste også, at man med passende valg af retning kan få en terning afbildet i en regulær sekskant. Karl W. Pohlke (1810-76) gik videre og beviste i 1853, at den frihed, man normalt tager sig, når man tegner en terning, er matematisk forsvarlig, idet der findes en tilsvarende parallelprojektion. Se også aksonometri.