Parador de Cardona
Af .
Licens: Brukerspesifisert
Parador de Cuenca
Af .
Licens: Brukerspesifisert

Parador de Baiona, Galicien

Parador er et spansk ord for kro eller gæstgiveri. Imidlertid har ordet fået en anden specifik betydning, idet det refererer til en særlig gruppe hoteller, Paradores, der ejes af den spanske stat. I 2022 findes der 97 Paradores i Spanien og et i Portugal. Der åbnes løbende nye Paradores.

Paradores de Turismo begyndte beskedent med 30 sengepladser i det første Parador, der blev åbnet i 1928 i Sierra de Gredos. I dag har Paradorkæden mere end 10.000 sengepladser fordelt på 98 Paradores. Der er mere end 4.000 ansatte (2022). Hotellerne har i gennemsnit 65 værelser, hvilket gør, at gæsterne får en mere personlig betjening og oplever en høj kvalitet.

Med hoteller i alle selvstyrende regioner (autonomías), undtaget på De Baleariske Øer (Mallorca, Menorca og Ibiza), er Paradores de Turismo den førende hotelkæde indenfor kultur- og naturturisme.

Udover at Paradores de Turismo har hoteller i 9 byer, som er placeret på UNESCOs verdensarvsliste, ligger mere end halvdelen af kædens Paradores i monomentale omgivelser, og andre gør det muligt at indlogere sig i Spaniens smukkeste nationalparker og naturområder.

Paradores indrettes fortrinsvis i gamle klostre, borge og slotte. Der bygges dog også helt nye i spændende arkitekturer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig