Paradigmeargumentet, almindelig, men omstridt argumentationsform i dagligsprogsfilosofien, vendt imod filosofisk skepticisme.

Ud fra en henvisning til åbenlyse (paradigmatiske) eksempler på en korrekt og faktisk sprogbrug, hvori det pågældende udtryk indgår, hævdes det, at så må dét, som udtrykket betegner, også eksistere.

Fx bruges udtrykket "fri vilje" korrekt i nogle situationer og forkert i andre, hvorfor man hævder, at så kan man heller ikke benægte, at der findes en fri vilje.

Man kan fx indvende, at argumentet kun kan vise, at det er korrekt (på dansk) i visse situationer at tale om en "fri vilje", men ikke, at der faktisk findes en fri vilje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig