paracetamol

500 mg Panodil® (paracetamol).

.

Paracetamol, lægemiddel, der anvendes mod moderate smerter, fx hovedpine, tandpine og menstruationssmerter, samt som febernedsættende lægemiddel, fx ved influenza. Det forhandles i håndkøb som tabletter, mikstur og stikpiller under handelsnavne som Pamol®, Panodil® og Pinex®. I kombination med kodein indgår det i det receptpligtige, smertestillende lægemiddel Kodipar.

Faktaboks

etymologi:
Ordet paracetamol er en forkortelse af stoffets kemiske navn para-acetylamino-phenol.

I de anbefalede doser har paracetamol ingen alvorlige bivirkninger. Indtagelse af en overdosis kan dog forårsage dødeligt forløbende leverskade. Stoffet har samme smertestillende virkning som acetylsalicylsyre, men har mindre irriterende virkning på mavesækkens slimhinde. Det er derfor velegnet til personer med tendens til mavesår.

Paracetamol er et omdannelsesprodukt af fenacetin, men uden dets alvorlige nyrebeskadigende virkning. Stoffet har været kendt siden 1893 og er første gang registreret som lægemiddel i Danmark i 1974. Det har siden 1980’erne fundet udbredt anvendelse, og efter 2001 har man kunne købe stoffet i små pakninger uden for apoteker.

Se også smertestillende lægemidler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig