parabolflyvning | lex.dk – Den Store Danske

Det Europæiske Rumagentur ESA anvender et Airbus A300 til parabolske flyvninger. Flyets piloter søger at følge en kasteparabel, således at eksperimenter og passagerer oplever vægtløshed i op til 20 sekunder.

ESA's Airbus A300 under en parabolsk flyvning

Novespace/CNES/DLR/ESA.

Licens: CC BY SA 3.0

Parabolflyvning er flyvning i en bane, der svarer til en kasteparabel. Flyet bevæger sig på samme måde som en kastet sten under tyngdens påvirkning. Både passagerer og eksperimenter ombord på flyet vil opleve et frit fald svarende til vægtløs tilstand.

Tre faser i vægtløs parabolflyvning

Skematisk repræsentation af en parabolflyvning. I første fase accelereres ind i en kasteparabel, her opleves en tyngdeacceleration omkring 1,8 g. Dernæst følger flyet en kasteparabel, her opleves vægtløshed ~0 g. I sidste fase decelererer flyet ud af parablen igen og fortsætter vandret flyvning. Ud af kasteparablen opleves også en tyngdeacceleration omkring 1,8 g.

Skitse af en parabolflyvning

Af René Fléron.

Licens: CC BY SA 3.0

Lige før og lige efter den vægtløse parabolflyvning oplever passagererne en fase, hvor de trækker omkring 1,8 g.I de to faser bliver passagerer og eksperimenter henholdsvis accelereret ind i kasteparablen og decelereret ud af den igen.

Varigheden af acceleration, kasteparabel og deceleration

Typisk varer alle de tre faser (acceleration, kasteparabel og deceleration) omkring 20 sekunder hver. Højdeforskellen mellem parablens top og bund er mellem 2 og 3 kilometer. Flyets hastighed varierer fra lige over 800 km/t i bunden af parablen til lige under 400 km/t ved toppunktet i parabelbanen.

ESA's parabolske flyvninger

På ESA's parabolske flyvninger samarbejder tre piloter om at følge kasteparablen. Den ene holder stigningsvinklen så flyet følger en parabelkurve. Den anden minimerer uønskede rotationer om flyets længdeakse. Den tredje styrer motorernes trykkraft, således at luftmodstanden mod flyet lige akkurat bliver udlignet.

Formålet med parabolflyvninger

Parabolflyvninger bruges som indledning i træningen til ophold i rummet, test af satellitudstyr samt udførsel af fysiske eksperimenter, hvor tyngdekraftens indvirken skal elimineres. I filmen Apollo 13 er nogle scener optaget i NASA's fly KC-135 til parabolflyvninger.

Læs mere på Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Rumfart

René Fléron

Danmarks Tekniske Universitet