Papirfod, møntfod, hvor pengeenhedens værdi ikke er sikret gennem tilknytning til guld, sølv eller en anden vare. Den danske krone har ikke siden 1931 været indløselig mod guld i Danmarks Nationalbank. Siden august 1971, hvor dollarens tilknytning til guld blev suspenderet, har kronen heller ikke indirekte haft tilknytning til guld.