Serie 51, papegøjenummerplade. SKAT

EU-serie 75 papegøjenummerplade. SKAT

Papegøjeplader er nummerplader til varebiler, der fra 1. januar 2009 indregistreres til blandet erhvervsmæssig/privat brug eller til helt privat brug. Papegøjeplader er tofarvede, idet bogstaverne på rektangulære plader står på gul baggrund og tallene på hvid baggrund. På kvadratiske nummerplader er der tilsvarende en gul bjælke på pladens venstre side, mens resten af pladen er hvid.

Faktaboks

Også kendt som

papegøjenummerplader

Papegøjeplader har bogstaverne GA til GZ samt serienumrene 78000-87999 for rektangulære plader og 88000-97999 for kvadratiske plader.

Papegøjeplader har tidligere været brugt til køretøjer belagt med halv afgift, men udgik af brug i 1970'erne. Kun få køretøjer har i dag de oprindelige papegøjeplader med sort og gul baggrund. De første papegøjeplader indførtes for varemotorcykler i 1953, og i 1957 blev ordningen udvidet til varevogne. Udstedelsen af papegøjenummerplader ophørte i 1970, men blev efter en lang pause altså genindført i 2009.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig