Pantelånsvirksomhed, virksomhed, som består i at yde lån mod pant i løsøregenstande, lotterisedler mv. I dansk ret er denne virksomhed reguleret ved lov. Pantelånere skal føre forretningsbøger på en bestemt måde og sikre sig låntagerens identitet. Reglerne har bl.a. til formål at modvirke systematisk hælervirksomhed. Der er endvidere begrænsninger for, hvilke låneaftaler pantelånere kan indgå.