Pansergedder er primitive benfisk, der har navn efter deres tykke skælklædning. Øverst bredsnudet pansergedde (Lepisosteus platyrhinus), som bliver ca. 1,5 m lang. Nederst alligatorpansergedde (Atractosteus spatula), som bliver op til 3 m lang.

.

Pansergedder er en familie af store, slanke og geddelignende benfisk fra det centrale og østlige Nordamerika samt Mellemamerika og Cuba. Der kendes to slægter: Lepisosteus med fire arter og Atractosteus med tre arter.

Faktaboks

Også kendt som

Lepisosteidae

De tilhører en gruppe af fisk, der allerede eksisterede for ca. 150 millioner år siden og er kendt fra fossiler fra hele verden. De fremviser således mange primitive træk: Haleskelettet er skævt som hos hajer, de tykke skæl (ganoidskæl) har på overfladen et lag (ganoin) af emaljelignende karakter, der er et stort antal knogler i kraniet, og svømmeblæren fungerer som lunge. Ellers minder pansergedderne meget om gedder med lange kæber med store, spidse tænder. Ligesom gedderne er ryg- og gatfinnen placeret nær halefinnen, hvilket gør dem i stand til at foretage lynhurtige angreb.

Pansergedderne er ferskvandsfisk, som typisk holder til i søer, floder og sumpe. De kan dog også gå ud i brakvand. Føden består især af fisk, men de tager også fx krebsdyr og padder. Alligatorpansergedden (Atractosteus spatula), som med sine 3 m er den største art, æder også små pattedyr, vandfugle og skildpadder.

De er populære sportsfisk, og i den sydlige del af udbredelsesområdet fiskes pansergedder kommercielt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig