Panarabisme, den politiske ideologi, at arabere udgør én nation og derfor bør repræsenteres af én stat. Fra begyndelsen af 1900-t. kan der findes enkelte spredte henvisninger til panarabismen, men først med dannelsen af Baathpartiet i Syrien i begyndelsen af 1940'erne formuleredes panarabismen som en sammenhængende ideologi.

Faktaboks

Etymologi
I ordet panarabisme er 1. led pan-, se pan(to)-

Efter De Frie Officerers kup i Egypten i 1952 udvikledes under Nassers ledelse panarabiske idéer, som 1958-67 førte til "den arabiske kolde krig" mellem på den ene side de politiske regimer, der anført af Egypten ønskede at virkeliggøre den panarabiske drøm, på den anden side bl.a. de saudiske, irakiske og jordanske kongehuse, der mente, at de suveræne stater i den arabiske verden skulle opretholdes som uafhængige stater.

I 1958 enedes Syrien og Egypten om dannelsen af en overnational stat med fælles parlament og fælles regering under navnet Den Forenede Arabiske Republik, der fik Nordyemen som associeret medlem. Samarbejdet blev ophævet på syrisk initiativ i 1961, og selvom der siden er blevet gjort flere forsøg på at samle arabiske stater til overnationale enheder, er det endnu ikke lykkedes.

Med det arabiske nederlag i Seksdageskrigen i 1967 måtte de radikale regimer indstille deres propaganda rettet mod de mere konservative arabiske stater, som til gengæld gav økonomisk støtte til genopbygning. Se også Den Muslimske Verdensliga.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig