pampas

Pampas, flade, subtropiske og tempererede græssletter omkring Río de la Plata i Argentina. De strækker sig mod nord til Santa Fé, mod syd til Bahia Blanca og mod vest til Mercedes, i alt 740.000 km2 eller en femtedel af landets areal. Næsten hele regionen ligger under 150 m.o.h.; jordbunden er dannet af flodaflejringer og vindaflejret løss og består mange steder af frugtbar sortjord, rig på humusstoffer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet pampas kommer via spansk fra quechua pampa 'græsslette, steppe'.

Enkelte bjergmassiver hæver sig over sletten, bl.a. Sierra de la Ventana nord for Bahía Blanca (1200 m) og Sierra de Tandil (500 m). Græssteppen var oprindelig træløs, men klimaet forhindrer ikke trævækst i de fugtige områder, hvis de plantes. I de fugtigste områder ved La Plata og nord og nordvest herfor danner græsdækket et tæppe, pasto blando, mens de hårde, stive græsarter i de tørre egne mod vest og syd kaldes pasto duro.

Argentinas bedste agerjord ligger i pampas. De vigtigste afgrøder er hvede, solsikker, majs, soja og kartofler, men nedbøren sætter grænse for, hvor megen jord der kan dyrkes. En del af de vestligste områder anvendes til græsning. For at forebygge stormskader plantes der læbælter i de dyrkede områder. Også tørke og græshoppeangreb er trusler mod landbruget. Se også steppe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig