Palæobotanik. Den kun få millimeter lange fossile blomst Silvianthemum suecicum er opkaldt efter Sveriges dronning Silvia. Den blev fundet i løse ler- og sandlag aflejret i et stort delta, som mundede ud i Kridttidshavet ved den skånske sø Ivö for ca. 80 mio. år siden. Blomsten er en af de første, der er beskrevet fra den geologiske periode Kridt (ca. 146-65 mio. år siden). Et stort antal blomster og plantedele blev fundet sammen med Silvianthemum. De er alle omdannet til trækul ved en vegetationsbrand og har derfor bevaret deres oprindelige tredimensionale form. Bæger-, kron- og støvblade samt grifler og frøanlæg er næsten uforandrede, dog er celleindholdet forsvundet og cellevæggen omdannet. Den store detaljerigdom betyder, at man kan lave nøjagtige rekonstruktioner og sammenligne dem med nulevende former. Blomsten hos Silvianthemum er radiærsymmetrisk med femtalligt bæger og krone og tretalligt frugtanlæg, og mellem støvbladene og griflerne findes et skiveformet nektarie. Blandt andet disse karakterer tyder på et slægtskab med nulevende planter i familien Escalloniaceae, en lille familie med hovedudbredelse på den sydlige halvkugle. I dag kendes et stort fossilmateriale af de tidligste dækfrøede planter; de var meget små og uhyre enkelt opbygget, de havde ingen krone, men tiltrak insekter vha. deres massive støvblade. De besøgende insekter var sikkert forskellige fluer, biller og primitive sommerfugle, som fouragerede på støvbladenes pollen. Blomster som Silvianthemum med krone og bæger opstod først senere i Kridt. På samme tid udvikledes også de første blomster med nektarier, og tilpasninger til mere specialiserede bestøvere begyndte at tage form; fra sidst i Kridt kendes fx blomster, som synes at have været tilpasset honningbier. EMF

.

Palæobotanik, læren om fossile planter. Palæobotanik er en tværvidenskabelig forskningsgren, som omfatter elementer fra både geologi og botanik. Undersøgelserne omhandler form og funktion hos fortidens planter og søger bl.a. at fastslå udviklingsforløb gennem den geologiske historie. Se også Karbon, Kridt og planter (evolution).

Slægtskabsanalyser og analyser af den historiske biodiversitet er grundlæggende for forståelsen af nutidens vegetationssammensætning. Geologiske aspekter af den palæobotaniske forskning omfatter rekonstruktion af palæografiske, palæoøkologiske og palæoklimatiske forhold samt geologisk aldersbestemmelse.

Det fossilmateriale, som ligger til grund for de palæobotaniske studier, omfatter hovedsagelig fossiler af løsrevne organer og andre plantefragmenter. Robuste plantedele og organer, der spredes som en naturlig del af planternes livscyklus (fx blade, frugter, frø og pollen), er særlig almindelige, mens andre, mere delikate strukturer som fx blomster er mere sjældne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig