Palæobotanik, læren om fossile planter. Palæobotanik er en tværvidenskabelig forskningsgren, som omfatter elementer fra både geologi og botanik. Undersøgelserne omhandler form og funktion hos fortidens planter og søger bl.a. at fastslå udviklingsforløb gennem den geologiske historie. Se også Karbon, Kridt og planter (evolution).
Slægtskabsanalyser og analyser af den historiske biodiversitet er grundlæggende for forståelsen af nutidens vegetationssammensætning. Geologiske aspekter af den palæobotaniske forskning omfatter rekonstruktion af palæografiske, palæoøkologiske og palæoklimatiske forhold samt geologisk aldersbestemmelse.
Det fossilmateriale, som ligger til grund for de palæobotaniske studier, omfatter hovedsagelig fossiler af løsrevne organer og andre plantefragmenter. Robuste plantedele og organer, der spredes som en naturlig del af planternes livscyklus (fx blade, frugter, frø og pollen), er særlig almindelige, mens andre, mere delikate strukturer som fx blomster er mere sjældne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.