Palmette, stiliseret vifteformet ornament, udviklet i oldtidens Egypten af liljeblomsten, i hvis krone der indføjedes en halvroset, mens de to ombøjede kronblade blev til volutter eller spiraler.
Faktaboks
- Etymologi
-
Fr.ansk dim. af palme, se palmefamilien.
Oldtidens babyloniere og assyrere omformede den egyptiske palmette, således at den kom til at minde om de bøjede blade i et palmetræs krone.
Disse to grundformer er siden varieret og benyttet i arkitektur, kunsthåndværk og mange andre steder.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.