Pakning, tætningselement, som ved sammenpresning slutter luft- eller vandtæt mellem to emner. Pakninger fremstilles af materialer som fx gummi, plast, læder og metaller og kan anvendes statisk, dvs. at de er anbragt som tætning mellem emner, som ikke bevæger sig, fx to flanger; en o-ring er et eksempel herpå.

Ved bevægelige dele, fx ved roterende eller forskydelige aksler, anvendes pakdåser. En anden pakningstype er den selvtætnende, der er konstrueret således, at det indesluttede medium hjælper til med at presse mod pakfladerne, fx manchetpakninger til tætning af kuglelejer. Til pakning af gevind anvendes pakgarn og -salve eller paktape.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig