pæonfamilien

Pæonfamilien. En varietet af silkepæon, Paeonia lactiflora, der har hvide, rosa eller røde blomster. I midten: Tv. skud med blomsterknop og th. med udsprunget, fyldt blomst, dvs. med flere kranse af kronblade. Nederst: Tv. en frugtstand med flerfoldsfrugter med bæragtige bælgkapsler og th. gennemskårne frugter med de først røde, senere skinnende, sorte frø. Frøene og de knoldagtige rødder blev i folkemedicinen tidligere benyttet mod bl.a. epilepsi. Bl.a. pga. de frie frugtblade og den overvejende urteagtige livsform blev pæonfamilien tidligere henført til ranunkelordenen, men i en række morfologiske, embryologiske, cytologiske og kemiske karakterer er den stærkt afvigende. I stedet henføres den i dag af flere forskere til overordenen Dilleniales, men også her indtager familien en isoleret stilling.

.

Artikelstart

Pæonfamilien, Paeoniaceae, familie af tokimbladede planter i stenbrækordenen med kun en slægt, pæon (Paeonia), der omfatter 33 arter af urter og buske i den nordlige tempererede zone; heraf lever ti arter i Europa, to i Nordamerika og 21 i tempereret Asien.

Bladene er dybt delte, blomsterne er store, endestillede og enlige. De har fem eller flere grønne bægerblade, der ofte gradvis går over i 5-8 store, røde eller gullige kronblade; der er talrige støvbærere og 2-5 frie frugtblade omgivet af et ringformet nektarium. Frugten er en flerfoldsfrugt.

Mange arter og hybrider dyrkes i haver, bl.a. træpæonerne, der stammer fra Kina, hvor de har været dyrket i århundreder. Af rene arter kan nævnes alm. træpæon (Paeonia suffruticosa) fra Tibet og yunnantræpæon (P. delavayi) fra Yunnan. Fra Mellem- og Sydeuropa stammer bl.a. bonderose (P. officinalis), der i flere former og varieteter fra gammel tid har været en yndet haveplante her i landet, ikke mindst de fyldte former.

Se også dækfrøede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig