En ozonlampe er en speciallampe til frembringelse af luftarten ozon. Når ultraviolet lys fra lampen rammer oxygenmolekyler (O2) i luften, dannes der ozon (O3). Ozon er en kraftig oxidant, der nedbryder fx organiske molekyler. Ozonlampen kan derfor bruges til at rense luft, fx i lokaler der skal være sterile. Ozon nedbryder levende væv og danner oxiderede småpartikler, og det er derfor ikke anbefalet, at mennesker opholder sig i rum med ozon.

Ozonlamper fik en del opmærksomhed omkring COVID-19 pandemien, da man ønskede at bruge ozons oxiderende effekt til at uskadeliggøre SARS-CoV-2 virus. Der er dog den vanskelighed at kontakt med ozon i større mængde er skadeligt for mennesker, dyr og planter og materialer.

Ozonlampen var meget udbredt i Danmark i perioden 1930-1960 som luftrenser i røgfyldte lokaler. En særlig udgave var af porcelæn og udformet som en ugle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig