overgræsning

Overgræsning, meget hård afgræsning af et område, så senere vækst nedsættes eller måske ophører. Overgræsning forhindres normalt, ved at rodsystemer eller jordstængler ligger så dybt, at de ikke skades, eller at frøbanken sikrer en hurtig genvækst af vegetationen.

Ved naturlige dyrebestande forekommer overgræsning yderst sjældent, og kun når den naturlige balance forstyrres, fx ved tørke. Med tamdyr er overgræsning en større trussel. Store dyrehold, specielt af geder, hvis fodervalg har få begrænsninger, kan fjerne så meget af biomassen, at genetablering næsten er umulig. Under afgræsning reduceres forekomsten af de foretrukne foderarter, og mængden af ikke-spiselige arter som fx tjørn, ene og slåen på de danske overdrev stiger. Ved tiltagende afgræsning vokser træers og buskes andel af vegetationen, især fordi urter går stærkest tilbage. Mange steder på Jorden vil hyrder medvirke til, at også træer og buske ødelægges, fx ved at løvet bruges som foder. Under alle omstændigheder vil overgræsning ødelægge al opvækst af vedplanter, således at de på længere sigt vil gå tilbage og evt. helt forsvinde.

Overgræsning har været stærkt diskuteret som årsag til den såkaldte ørkenspredning (desertifikation) i Sahelområdet i Afrika. Særlig problematisk bliver det, hvor overgræsning sker i kombination med vedvarende tørke, idet der i så fald let opstår vinderosion.