Orosomukoid, kulhydratholdigt protein, der dannes i leveren og tilhører alfaglobulinerne i blodets plasma (se globuliner). Koncentrationen i blodet øges hurtigt ved de fleste inflammatoriske (betændelsesagtige) lidelser, hvorfor proteinet henregnes til de såkaldte akutfase-reaktanter. Det er særlig karakteristisk, at koncentrationen øges ved de inflammatoriske sygdomme i tarmen Crohns sygdom og især colitis ulcerosa.

Faktaboks

Etymologi
Ordet orosomukoid kommer af græsk oros 'valle, serum' og latin mucus 'slim' og -id.

Mange lægemidler, fx betablokkere og kinidin, bindes til blodets orosomukoid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig