Ornum, (glda., af or 'ud(e) af' og afledn. af nema 'tage'), middelalderbetegnelse for et bestemt afgrænset og markeret stykke jord, der ikke indgik i fællesskabet. Arealet var undtaget rebning og var som regel privat ejet; ifølge Anders Sunesens udlægning af Skånske Lov var der tale om stormandsjord.