Ormeøgler
Ormeøglen Bipes biporus fra Baja California, Mexico. De tre arter i slægten Bipes, er de eneste ormeøgler, som har lemmer.
Ormeøgler
Af /Ardea Picture Library/Ritzau Scanpix.

Ormeøgler er en underorden af skælklædte krybdyr (Squamata) med ca. 200 nulevende arter i seks familier og ca. 20 slægter.

Faktaboks

Også kendt som

Amphisbaenia

De er udbredt i Amerika, Afrika, Asien og på Den Iberiske Halvø. De adskiller sig fra deres nærmeste slægtninge, øgler og slanger, i en række kraniekarakterer, der synes at være tilpasninger til deres gravende levevis. De reducerede øjne, manglen på ydre øreåbninger og det, at de fleste ormeøgler er lemmeløse, tyder i samme retning. Der er arter med stumpt afrundede hoveder, der "dunkes" gennem jorden, arter med spadeformede snuder, der bevæges op og ned, og arter med sammenpressede hoveder, der bevæges fra side til side. Bortset fra skjoldhalerne (Uropeltidae) er ormeøglerne de eneste krybdyr, der kan bevæge sig gennem kompakt jord, og de er endvidere de eneste lemmeløse krybdyr, der kan bevæge sig i lige linje både for- og baglæns. Kroppen er inddelt i ringe ved furer, hvilket giver ormeøglerne en overfladisk lighed med regnorme. Højre lunge er reduceret (hos alle andre slangeformede hvirveldyr er venstre lunge reduceret).

Ormeøgler bliver 10-70 cm lange, og der findes både æglæggende og levendefødende former. Visse arter finder byttet ved at afsøge deres gangsystemer for insekter og andre hvirvelløse dyr, mens andre bruger tunnelsystemet i myre- eller termitboer.

Inddeling

Ormeøgler
Ormeøglen Trogonophis wiegmanni er udbredt i Marokko, Algeriet og Tunesien. Den er ovovivipar, hvilket vil sige, at ungerne fødes omgivet af en tynd hinde, som de snart gennembryder.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Familien Amphisbaenidae er den største med 12 slægter og ca. 180 arter, hvis udbredelse stort set svarer til hele underordenens. Den røde ormeøgle (Amphisbaena alba) fra Sydamerika bebor ofte bladskærende myrers tuer, som den opsøger ved at følge myrernes duftspor langs deres stier. Normalt tager den ikke myrerne, men biller og deres larver, som også lever i tuerne. Den røde ormeøgle er ikke immun over for myrernes bid, og den snor og vrider sig for at slippe af med soldatermyrer, der har bidt sig fast.

Familien Blanidae omfatter syv arter og er den eneste, som er repræsenteret i Europa. Den europæiske ormeøgle (Blanus cinerus) bliver op til 30 cm lang og kan undertiden ses efter regnskyl. Den æder både myrer og myrelarver.

Familien Bipedidae fra Mexico omfatter tre arter med forlemmer, der er udformet som graveredskaber.

Familien Rhineuridae kendes fra mange fossile fund, men kun én nulevende art (Rhineura floridana) kendes fra det centrale Florida.

Familien Trogonophidae omfatter de mest afvigende former. De lever i løst sand i Nordafrika, på Den Arabiske Halvø og på Sokotra i Det Indiske Ocean.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Karsten Rosendal

Jeg har indsendt et billede af hvad jeg mener er en ormeøgle. I givet fald stemmer dens udbredelseskort i “krybdyr og padder I EUROPA” ikke med findestedet, som er lige nord for Rodes, 30 km vest for Perpignan i Sydfrankrig.

svarede Suzanne Rindom

Kære Karsten Rosendal
Tak for din kommentar og dit billede. Redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at vurdere, hvorvidt der er tale om en ormeøgle. Når vi får knyttet en fagansvarlig til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til dit forslag. Derfor og da du selv ikke er sikker på billedet, har vi valgt at afvise det.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig