organisationsstruktur

Organisationsstruktur, de grundlæggende og stabile adfærdsmønstre i en organisation. Arbejdsdeling og koordination er hovedelementerne i en organisationsstruktur, og den konkrete konstellation heraf giver forskellige organisationstyper eller organisationsmodeller.

Den britiske Aston-forskningsgruppe, med bl.a. Derek S. Pugh (1930-2015) og John Child (f. 1940), udviklede seks mønstervariable til karakteristik af organisatoriske strukturer: specialisering, standardisering, dokumentation, centralisering, konfiguration og fleksibilitet. Gruppen betonede især betydningen af virksomhedernes størrelse for variationerne i variablerne.

Joan Woodward (1916-71) lagde derimod vægt på teknologiens betydning i form af variationer mellem ordreproducerende virksomheder, masseproducerende virksomheder og procesvirksomheders strukturer.

Siden udviklede Paul R. Lawrence (1922-2011) og Jay W. Lorsch (f. 1932) på basis af empiriske studier de to strukturelle grundformer: den mekanistiske og den organiske.

Den mekanistiske struktur er kendetegnet ved en fast arbejdsdeling og koordination via et hierarki og er velegnet til løsning af simple, gentagne opgaver, der optræder i store mængder. Den organiske struktur er præget af en flydende arbejdsdeling og uformel koordination mellem organisationens medlemmer og er velegnet til løsning af komplekse engangsopgaver.

Det moderne samfund er kendetegnet ved fremvæksten af store, komplekse organisationer. Som følge af både samfunds- og markedsændringer og organisationernes kompleksitet er der stærke pres mod en forenkling af organisationsstrukturer. Dette sker fx gennem en opdeling i selvbærende forretningsområder, kombineret med mere resultatorienterede styringsmetoder. Eksempler herpå er divisionalisering inden for industri- og servicevirksomheder og gruppering af beslægtede specialer i centre inden for sygehuse.

En anden tendens i det moderne samfund er fremvæksten af en lang række midlertidige organisationer — inden for en moderorganisation eller på tværs af forskellige organisationer — til løsning af specifikke projekter såsom udvikling af nye produkter eller konstruktion af ny infrastruktur.

I takt med disse udviklingstræk er der en stigende tendens til at anskue organisationsstrukturer som løsere koblede systemer under stadig forandring.