Orfejde, i ældre retssprog løfte, som slægtninge til en dræbt person afgav om ikke at hævne drabet. Løftet kunne afgives skriftligt i et såkaldt orfejdebrev. Betegnelsen anvendtes i senmiddelalderen og frem til 1600-t., især når parterne var adelige.