ordener - gejstlige ridderordener

Ordener - gejstlige ridderordener, Med det religiøse ordensvæsen som forudsætning opstod der i korstogstiden overnationale gejstlige ridderordener, hvis opgaver var sygepleje, beskyttelse af pilgrimme og kamp mod de vantro (se også korstog).

Nogle af de vigtigste, johanniterne, tempelridderne og Den Tyske Orden, virkede oprindelig i Palæstina, andre ordener bekæmpede maurerne på Den Iberiske Halvø, og i Baltikum sloges sværdridderne.

På deres dragt havde ridderne et påsyet kors, der snart fik en bestemt farve og en særlig form. Senere bar ridderne et metalkors som ordenstegn.

I Spanien og Portugal var eller blev kongerne stormestre for de gejstlige ridderordener. Af frygt for dens dominans opløste den franske konge 1307-14 Tempelridderordenen. I Portugal tilfaldt dens besiddelser Christusordenen, andre steder johanniterne.

Den Tyske Orden var indtil 1525 en særlig stat med et betydeligt territorium ved Østersøens østkyst.

Da Johanniterordenen måtte forlade Det Hellige Land i 1291, slog den sig ned på Cypern og derefter på Rhodos. 1530-1798 besad den Malta og har siden da også heddet Malteserordenen. I dag har den eksterritorialret i Rom og medlemmer i mange lande. Dens formål er karitativ virksomhed, hvilket også gælder de protestantiske grene af Johanniterordenen, der fra Brandenburg har bredt sig til en række lande, herunder Sverige og Finland.

Læs mere om ordener.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig