Ordener. Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke blev indrettet 1693-94. Oprindelig hang ordensriddernes skjolde i en enkelt række langs væggene. Senere blev al disponibel plads anvendt til ophængning af elefantriddernes og storkorsriddernes våben. Her ses nogle af vægfladerne med skjolde for en række udenlandske elefantriddere.

.

Ordener. Dansk ordenstegn fra 1616 for Den Væbnede Arms Orden, en ridderorden, indstiftet af Christian 4. Kun 12 mænd, fortrinsvis mænd, der havde udmærket sig i Kalmarkrigen, blev dekoreret med Den Væbnede Arm. En kort periode, 1633-34, fandtes armen på Elefantordenen, anbragt på elefantens ene side under ordet Jehova.

.

Ordener - fyrstelige ordener, I Mellemeuropa dannede riddere i 1300-t. forbund til forsvar for standsmæssige interesser og styrkelse af ridderlige færdigheder. Medlemmer af disse verdslige "selskaber" bar ydre kendetegn, men ikke i form af kors.

De ridderlige sammenslutninger inspirerede fyrsterne. For at befæste deres egen og dynastiernes magt stiftede de fra 1300-t. selv "selskaber", der efterhånden blev benævnt ordener, fx den engelske Hosebåndsorden (ca. 1343-44), Annunziataordenen i Savoyen (ca. 1362), Den Gyldne Vlies i Burgund (1430) og den danske Elefantorden (senest 1457).

Som ordenstegn anvendtes en emblematisk figur af ædelt metal i en kostbar kæde med dybsindigt religiøst eller dynastisk symbolindhold. I modsætning til de gejstlige ridderordeners funktionsbestemte gradinddeling var medlemmer af en fyrstelig orden principielt lige, men ordenstegnet kunne være af guld for personer, som var riddere, og af sølv for kvinder og andre.

Fyrsteordenernes statutter betonede loyaliteten hos medlemmerne, der undertiden indkaldtes til kapitelmøder. De bar ordensdragter, hvilket stadig praktiseres i Storbritannien, og i nogle tilfælde blev deres våbenskjolde ophængt i et kapel; denne tradition er endnu levende i Storbritannien, Danmark og Sverige.

En fyrstelig orden havde suverænens, stormesterens, magt som formål og kunne efterhånden identificeres med staten, og ordenstegnets form og farver blev en del af den nationale symbolik.

Den franske konge indstiftede 1578 Helligåndsordenen med et korsformet ordenstegn; senere blev det almindeligt, at nye fyrstelige eller statslige ordener fik korsform, og at der fandtes mere end én orden i et land. Den franske militære fortjenstorden, der blev indstiftet i 1693, inddeltes i lighed med de gejstlige ridderordener i tre grader, storkors, komtur (kommandør) og ridder, og kunne tildeles uden hensyn til byrd. Hidtil havde man i princippet skullet være adelig for at blive medlem af en ridderorden.

Den svenske konge indstiftede 1748 den militære Sværdorden og den civile Nordstjerneorden, der var gradinddelt efter fransk mønster. Gradinddeling muliggjorde, at langt flere end før kunne benådes med ordener.

Napoleon uddelte fra 1804 i stort tal Æreslegionen, der snart fik fem grader, storkors, storofficer (kommandør af 1. grad), kommandør, officer (ridder af 1. grad) og ridder. Dette system, der tillod dekorering af personer fra forskellige samfundsklasser og gjorde det muligt at avancere inden for en orden, blev lagt til grund for de fleste ordener i andre lande.

Læs mere om ordener.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig