ordener (Bæring af ordenstegn)

Ordener. Dansk bæremåde til forskellig påklædning. Kjole og hvidt: Om halsen et kommandørkors i kravat, i knaphullet to ridderkors og en medalje (her vist i form af miniaturer) i krydsbånd, nederst bryststjerner/kors hørende til storkors eller kommandørkors af 1. grad (én bryststjerne ses på kjolens højre side i overensstemmelse med reglerne for visse udenlandske ordener). Stort toilette: I skærf et storkors, hvortil hører en bryststjerne, højere oppe på brystet et ridderkors og en medalje i damesløjfe. Gallauniform: Om halsen et kommandørkors i ikke synlig kravat, øverst på venstre side af brystet to ridderkors og to medaljer i krydsbånd, øverst på højre side af brystet et udenlandsk kommandørkors i bånd knyttet i trekant, nederst på venstre side af brystet brystkors/stjerne, i skærf et storkors. Almindelig uniform: Om halsen et kommandørkors i kravat, øverst på venstre side af brystet to ridderkors og to medaljer i krydsbånd, øverst på højre side af brystet et udenlandsk kommandørkors i bånd knyttet i trekant, nederst på venstre side af brystet bryststjerne/kors.

.

Artikelstart

Ordener (Bæring af ordenstegn), Oprindelig var ordensmedlemmerne forpligtet til altid at bære ordenstegnet i den tilhørende kæde, idet der dog kunne vælges en enklere bæremåde, fx når man var iført rustning. I 1516 blev det bestemt, at riddere af Den Gyldne Vlies på visse højtidsdage skulle bære ordenstegnet i kæde, men til daglig gerne i et bånd om halsen. Efterhånden blev det også for andre ordeners vedkommende almindeligt at anvende det mere praktiske og mindre kostbare ordensbånd, og til de fleste nyere ordener hører der ingen kæde. Hver orden fik sin bestemte båndfarve, der for nyere ordeners vedkommende ofte svarer til farverne i landets flag. Båndet, der hang et stykke ned på brystet, udviklede sig til tre bæreformer svarende til gradsprincippet. Nogle fandt på at lade båndet gå ind under den ene arm for bedre at holde ordenstegnet fast; det blev til skærfet, et bredt bånd, der bæres over den ene skulder, som oftest højre, så ordenstegnet hænger på hoften, og på denne måde bæres storkors eller de høje ordener, som kun har én klasse. Båndet om halsen kunne gøres kortere, hvorved ordenstegnet kom til at hænge lige under halsen; denne bæreanordning, kravat, blev normen for kommandørkors. Båndet om halsen kunne forlænges og stikkes ud gennem et af kjolens knaphuller; da de for mænds vedkommende sidder til venstre, kom ridderkors til at hænge på venstre side af brystet, i separat bånd.

Det almindeligste er et lige, nedhængende bånd, men i fx Danmark, Island og Rusland bruges krydsbånd til ridderkors, og i Østrig og Ungarn knyttes båndet i trekant. Gejstlige i ornat bærer storkors om halsen. Kvinder bærer både kommandørkors og ridderkors på brystet, og i nogle lande anvender de bånd i sløjfeform. I løbet af 1600-t. blev der til de fleste ordeners insignier føjet en bryststjerne. I 1700-t. var det almindeligt at bære en broderet bryststjerne på kjolen; senere blev bryststjerner udført af metal. Til kommandørkors af 1. grad hører en bryststjerne eller et brystkors. Kommandører af portugisiske ordener bærer også bryststjerne eller -kors.

Da det var blevet tilladt at anlægge flere ordener på én gang, blev det af praktiske grunde skik at bære nogle af dem i form af miniaturer, især fordi det var vanskeligt at bære mange kommandørkors om halsen; på en uniform kunne man anbringe kommandørkors langs knapningen til højre. Til almindeligt tøj blev det skik at markere en orden vha. båndet alene. Ordensbåndet kan knyttes som en roset for en ridder af 1. grad og suppleres med underliggende "vinger" af guld og/eller sølv til markering af storkors- og kommandørgraderne. Til daglig uniform bæres et lille stykke af ordensbåndet, ordensspænde, evt. kombineret med roset og "vinger", der også placeres på miniaturedekorationers bånd. Regler og sædvaner for måden at bære ordener på varierer fra land til land, og hvert land har regler for den rækkefølge, hvori ordenstegnene bæres.

Læs mere om ordener.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig