Dansk bæremåde af ordener til forskellig påklædning. Kjole og hvidt: Om halsen et kommandørkors i kravat, i knaphullet to ridderkors og en medalje (her vist i form af miniaturer) i krydsbånd, nederst bryststjerner/kors hørende til storkors eller kommandørkors af 1. grad (én bryststjerne ses på kjolens højre side i overensstemmelse med reglerne for visse udenlandske ordener). Stort toilette: I skærf et storkors, hvortil hører en bryststjerne, højere oppe på brystet et ridderkors og en medalje i damesløjfe. Gallauniform: Om halsen et kommandørkors i ikke synlig kravat, øverst på venstre side af brystet to ridderkors og to medaljer i krydsbånd, øverst på højre side af brystet et udenlandsk kommandørkors i bånd knyttet i trekant, nederst på venstre side af brystet brystkors/stjerne, i skærf et storkors. Almindelig uniform: Om halsen et kommandørkors i kravat, øverst på venstre side af brystet to ridderkors og to medaljer i krydsbånd, øverst på højre side af brystet et udenlandsk kommandørkors i bånd knyttet i trekant, nederst på venstre side af brystet bryststjerne/kors.

.

Ordener og medaljer bæres i bånd eller i kæde eller direkte på klædedragten. Bæringen er afpasset efter anledningen.

Fra kæde til bånd

Oprindelig var ordensmedlemmerne forpligtet til altid at bære ordenstegnet i den tilhørende kæde, idet der dog kunne vælges en enklere bæremåde, fx når man var iført rustning. I 1516 blev det bestemt, at riddere af Den Gyldne Vlies på visse højtidsdage skulle bære ordenstegnet i kæde, men til daglig kunne de bære det i et bånd om halsen. Efterhånden blev det også for andre ordeners vedkommende almindeligt at anvende det mere praktiske og mindre kostbare ordensbånd, og til de fleste nyere ordener hører der ingen kæde. Hver ordens bånd har en eller flere farver, der for nyere ordeners vedkommende ofte svarer til farverne i landets flag.

Båndet, der oprindelig hang et stykke ned på brystet, udviklede sig til tre bæremåder svarende til ordenernes gradinddeling. 1) Nogle fandt på at lade båndet gå ind under den ene arm for bedre at holde ordenstegnet fast; det blev til skærfet, et bredt bånd, der bæres over den ene skulder, som oftest højre, så ordenstegnet hænger på venstre hofte, og på denne måde bæres storkors eller de høje ordener, som kun har én klasse; damer bærer normalt et smallere bånd end mænd. 2) Båndet om halsen kunne gøres kortere, hvorved ordenstegnet kom til at hænge lige under halsen; denne bæremåde, kravat, blev normen for kommandørkors. 3) Båndet om halsen kunne forlænges og stikkes ud gennem et af kjolens knaphuller; da knaphuller i mandsdragten sidder til venstre, kom ridderkors til at hænge på venstre side af brystet, i et separat bånd.

Det almindeligste er et lige, nedhængende bånd, men i fx Danmark, Island og Rusland bruges krydsbånd til ridderkors og medaljer, og i Østrig og Ungarn knyttes båndet i trekant. Gejstlige i ornat bærer storkors om halsen. Kvinder bærer både kommandørkors og ridderkors på brystet, og i nogle lande, fx i Danmark, anvender de bånd i sløjfeform.

Til almindeligt tøj blev det skik at markere en dekoration vha. et smalt bånd eller en roset i knaphullet. Et smalt bånd markerer den laveste riddergrad eller en medalje. For en ridder af 1. grad knyttes ordensbåndet som en lille roset. Den kan suppleres med underliggende "vinger" af guld og/eller sølv til markering af storkors- og kommandørgraderne. Til daglig uniform bæres et lille stykke af ordensbåndet, ordensspænde, evt. kombineret med roset og "vinger", der også placeres på miniaturedekorationers bånd.

Bryststjerner og brystkors

I løbet af 1600-tallet blev der til de fleste ordeners insignier føjet en separat bryststjerne eller et separat brystkors for de højeste ordensgraders vedkommende. De bæres ikke i bånd, men anbringes direkte på klædedragten længere nede på brystet, for de fleste ordeners vedkommende i venstre side. I 1700-tallet var det almindeligt at bære en broderet bryststjerne på kjolen; senere blev bryststjerner udført af metal. Til storkors og kommandørkors af 1. grad hører en bryststjerne eller et brystkors. Kommandører af portugisiske ordener bærer også bryststjerne eller brystkors.

Sædvaner eller regler for bæring

Det ordenstegn, som den dekorerede har modtaget, kaldes en "stor" dekoration i modsætning til en miniature. Miniaturen er en mindre kopi af den originale dekoration, og den må den dekorerede normalt selv anskaffe. Det originale ordenstegn kan principielt bæres ved alle lejligheder. Men der har udviklet sig sædvaner eller regler for, hvornår man bærer "store" dekorationer eller miniaturer. En miniature af et storkors eller et kommandørkors bæres på brystet. "Store" dekorationer og miniaturer bæres ikke samtidig på brystet. Bånd til miniaturer knyttes på samme måde som til "store" dekorationer. Tidligere kunne miniaturer bæres i en lille kæde på reverset i stedet for i bånd; det blev navnlig anvendt i Tyskland.

Til smoking foretrækkes normalt miniaturer, og kun ét kommandørkors anses for passende. I Danmark har Forsvaret bestemt, at miniaturer bæres til selskabsuniform. Ordener og medaljer kan også bæres til almindeligt tøj. Til kjole og hvidt bør man normalt ikke bære mere end to kommandørkors. Til gallauniform bæres kun "store" dekorationer. På en gallauniform kan kommandørkors anbringes langs knapningen til højre; båndet knyttes da i en trekantet form. Elefantordenen og Dannebrogordenens storkors og kommandørkors kan ikke bæres som miniaturer af danske statsborgere. Er monarken til stede ved en lejlighed, hvor der bæres ordener, bærer man "store" dekorationer. For Elefantordenen og Dannebrogordenen er der særlige højtidsdage, hvor de respektive ordenskæder bæres.

Fra 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet er der eksempler på, at fyrster har båret et storkorsskærf oven på et andet. Det praktiseres ikke mere.

Regler og sædvaner for måden at bære ordener på varierer fra land til land, og hvert land har regler for den rækkefølge, hvori dekorationer bæres.

Bæretilladelse

Oprindelig kunne man kun bære én orden, fordi den markerede troskab eller loyalitet over for én fyrste. Havde man modtaget mere end én orden, måtte de ikke bæres samtidig. Men siden Napoleonstiden har det været almindeligt at modtage og bære flere ordener på én gang. Af praktiske grunde blev det skik at bære nogle af dem i form af miniaturer, især fordi det var vanskeligt at bære mange kommandørkors om halsen.

Bæretilladelse gives af det pågældende lands myndighed på ordensområdet, i Danmark gennem Ordenskapitlet. For en række militære dekorationers vedkommende er der en stående bæretilladelse. Andre lande har præciseret, hvilke dekorationer der kan bæres offentligt, og har bestemmelser om, at embedsmænd kan blive straffet ved overtrædelse af de officielle regler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig