Oratoriekongregationer, katolsk sammenslutning af præster uden ordensløfte, men med fælles bønsliv og pastoralt arbejde. Der findes to typer. Den ene, der består af autonome huse, stiftedes i 1552 af Filippo Neri i Italien og fik pavelig godkendelse i 1575. Den anden, fransk og langt mere centralistisk organiseret, stiftedes i 1611 af Pierre de Bérulle (1575-1629) og godkendtes af paven i 1613.

Faktaboks

Etymologi
Ordet oratoriekongregation kommer af oratorium og kongregation.

Begge kongregationer blev ophævet i forbindelse med Den Franske Revolution og Napoleonskrigene, men genoprettet i 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig