En option er en finansiel kontrakt, der kan være et finansielt instrument. Kontrakten omhandler en ret – men ikke en pligt – til at handle 'et eller andet' på et fremtidigt tidspunkt til en garanteret pris.

Faktaboks

Etymologi

Af latin optio 'valgfrihed', beslægtet med optare 'ønske'. Ellers en direkte anvendelse af det angelsaksiske ord option. Om købsoptioner benyttes ofte den angelsaksiske betegnelse en call option og om en salgsoption bruges betegnelsen en put option.

Dette 'et eller andet' kan være en handelsvare, et finansielt instrument eller en valuta. Handlen i det underliggende instrument kan være et køb eller et salg. Der tales derfor om købs- og salgsoptioner.

Positioner

De to parter i kontrakten siges at have enten lange eller korte positioner. Indehaveren af retten siges at have en lang position. Den anden part siges at have en kort position.

Udøvelse

Da optionen er en ret – men ikke en pligt – skal indehaveren af den lange position på et tidspunkt tage stilling til udøvelse af rettigheden. Det kan ske på et på forhånd aftalt tidspunkt. I dette tilfælde siges optionen at være europæisk. Det kan også være aftalt, at retten kan udøves på et vilkårligt tidspunkt mellem kontraktindgåelsen og et aftalt seneste tidspunkt. I dette tilfælde siges optionen at være amerikansk.

En forsikring

Med retten – men ikke pligten – til at udøve en option bliver optionen en forsikring, der kan afdække risiko ved markedsbevægelser i det underliggende instrument. Som eksempel kan en institutionel investor afdække en markedsrisiko ved at tage en køberet til at sælge på en aftalt pris.

Hvis markedsprisen falder under aftaleprisen, vil tabet derved kunne begrænses. Optionsprisen er betalingen for denne forsikring.

Aftalepris og optionspris

Der er knyttet to priser til en option. Den ene er aftaleprisen. Aftaleprisen er den pris, der – valgfrit – kan handles til på det fremtidige tidspunkt. Kontrakten har naturligvis en positiv værdi for indehaveren af den lange position. Denne værdi skal der betales for ved indgåelse af kontrakten. Denne pris er optionsprisen. Prisen dannes i markedet, som den dannes for handelsvarer og finansielle instrumenter.

OTC

Optioner kan indgås bilateralt eller som OTC-kontrakter. De to kontraktpartnere aftaler priser og andre vilkår bilateralt. Bilateralt aftalte optioner er ikke finansielle instrumenter i MIFIDII forstand.

Børshandlede optioner

Optioner kan handles som finansielle instrumenter på standardiserede vilkår. Det betyder, at aftaleprisen er defineret i kontrakten, mens handelsprisen aftales på en børs. Børshandlede optioner er eller kan være finansielle instrumenter.

Afvikling

Børshandlede optioner indebærer rettigheder og forpligtelser for begge parter. Da kontrakten kan leve over længere tidsrum – eksempelvis flere måneder – opstår risiko for mislighold af kontrakten. Derfor sker afviklingen af optionskontrakter under medvirken af centrale modparter.

I alle kontrakter tager den centrale modpart den ene position. Derved kan risici ved eksempelvis prisbevægelser i det underliggende instrument reduceres eller fjernes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig