Option, (af lat. optio 'valgfrihed', beslægtet med optare 'ønske'), inden for finansieringsteori en ret, men ikke pligt til at købe (call option) eller sælge (put option) et specifikt (underliggende) aktiv, fx en obligation, til en på forhånd aftalt pris (aftalekurs) inden for en på forhånd aftalt tidsperiode. Der knyttes desuden en række geografisk bestemte adjektiver til optioner, som ikke har noget at gøre med hverken handelssted eller historisk oprindelse. Således kan en europæisk option kun udnyttes ved udløbet af kontraktperioden, mens en amerikansk option kan udnyttes i hele kontraktperioden. Mange optioner er standardiserede, finansielle instrumenter med henblik på at kunne omsættes på organiserede børser, mens andre omsættes OTC (Over the Counter) eller er individuelt aftalte kontrakter. Mange steder findes optioner indbygget i andre kontrakter uden at være genstand for selvstændig omsætning. Det gælder fx konverteringsretten på danske realkreditobligationer, men optioner findes også i ikke-finansielle kontrakter, fx som forkøbsret. R.C. Merton og M. Scholes fik nobelprisen i økonomi i 1997 for at udvikle den matematiske teori for prisfastsættelse af optioner og andre afledede fordringer. Se også futureskontrakt og finansielle markeder.