Oppidum, (lat. 'befæstet by'), keltisk befæstet bosættelse, ofte center for en større keltisk stamme eller folk. Oppida kendes fra sidste halvdel af La Tène-kulturen, ca. 200-50 f.Kr. Fra mindre centre udvikledes nu egentlige byer. Et oppidum kunne have kvarterer for forskellige former for håndværk og særlige handelskvarterer, således som det fx kendes fra Magdalensberg i Østrig. Møntslagning antyder en begyndende markedsøkonomi. Det største kendte oppidum er Manching i Tyskland. Oppida var også centre for udøvelse af den keltiske religion. I Zavist i Bøhmen har udgravninger afsløret et akropolis med tempelbygninger, som er påvirket af klassisk græsk arkitektur. Mange oppida blev af romerne videreført som romerske byer; de forblev centre i områdets økonomiske, sociale og politiske liv og blev senere vigtige europæiske byer. Det gælder fx Paris (Lutetia), Colchester (Camelodunum) i England, Basel i Schweiz, Bratislava i Slovakiet og Taban-Gellérthegy i Budapest, Ungarn.