oplysningsforbund

Oplysningsforbund, organisationer, der varetager koordinering og administration af frivilligt folkeoplysningsarbejde. Det første oplysningsforbund, AOF, blev dannet af arbejderbevægelsen i 1924. I 1941 fulgte dannelsen af Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, og i de første efterkrigsår oprettede både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre egne oplysningsforbund, hhv. LOF, FOF og FO. Socialistisk Folkeoplysningsforbund, SFOF, der blev oprettet i 1972, formåede ikke som de øvrige forbund at blive landsdækkende. Derimod viste der sig at være gode vækstmuligheder for DOF, som er et upolitisk oplysningsforbund, oprettet i 1973.

Partierne og oplysningsforbundene er organisatorisk adskilt, og et tidligere nært samarbejde er efterhånden mindsket. Se også fritidsundervisning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig