Opløsningsret er retten til at opløse Folketinget og udskrive folketingsvalg, som efter Grundlovens § 32, stk. 2, tilkommer kongen, dvs. i praksis statsministeren.

Der er ingen juridiske begrænsninger for, hvornår statsministeren kan benytte opløsningsretten, bortset fra at en nyudnævnt regering skal fremstille sig for Folketinget, før opløsningsretten kan benyttes.

Regeringen kan anvende opløsningsretten som en del af sin politiske magt i forhold til Folketinget, hvis regeringen har vanskeligheder med at få gennemført den ønskede lovgivning; opløsningsretten er dermed en del af magtbalancen mellem regering og Folketing.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig