Et ophørsudsalg er et udsalg, når en forretning lukker. Der må ikke tilføres nye varer til et ophørsudsalg. Den erhvervsdrivende må dog gerne tilføre varer, som denne har bestilt, inden ophørsudsalget begyndte, og som den erhvervsdrivende er forpligtet til at betale for.

Udtryk som ophørsudsalg må kun benyttes, hvis der er sikkerhed for, at forretningen lukker, jf. markedsføringslovens bestemmelser. Ved annoncering med et udsalg i forbindelse med flytning til andre lokaler, ombygningsudsalg eller lignende skal en flytning eller ombygning være umiddelbart forestående, og annonceringen skal ophøre, når flytningen eller ombygningen er overstået, jf. nærmere Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig