operation (kirurgisk indgreb)

.
.

Artikelstart

Operation, kirurgisk indgreb til behandling af sygdom eller legemsbeskadigelse vha. kirurgiske instrumenter. Ved operationen gennemskærer kirurgen huden med kniv (skalpel) (se også elektrokirurgi) og dissekerer sig frem til det syge sted med saks og pincet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet operation kommer af latin operatio, af operari '(at) arbejde'.

Blødningen begrænses ved, at overskårne blodkar lukkes med arterieklemmer og underbindes med tråd (ligatur). Med sårhager holdes sårrandene til side, hvorved der opnås adgang til det syge organ, hvorefter det egentlige indgreb kan foretages, fx fjernelse af en nyre.

Når den operative behandling er afsluttet, lukkes såret med suturer. Hudsuturerne fjernes efter ca. en uge, tidligere i ansigtet. For at hindre ansamling af blod eller vævsvæske i operationsfeltet indlægges ofte dræn (se drænage); dette eller disse fjernes efter få dage. Såret dækkes med forbinding.

Operationstyper

Operationer med minimal blødning gennemføres ved afklemning af blodtilførslen til operationsfeltet, hvilket fx anvendes ved håndkirurgi og karkirurgi. Siden 1980'erne anvendes i stigende omfang kikkertkirurgi (laparoskopisk kirurgi), idet denne operationstype er mindre belastende for patienterne og giver et bedre kosmetisk resultat. Efter laparoskopiske operationer kan patienterne udskrives hurtigere, bl.a. grundet på færre sårsmerter. Således er indlæggelsestiden efter en galdestensoperation normalt reduceret fra otte dage til en dag.

Inden for neurokirurgi foretages computerstyrede operationer. Efter målinger udført ved CT-scanning eller MR-undersøgelse kan computeren nøjagtigt vise, hvor indsnittet skal lægges, hvilket har stor betydning ved hjerneoperationer. Egentlig robotkirurgi foretages kun på eksperimentel basis, fx som robotstyret kikkertkirurgi.

Operationsfølger

Alle større operationer medfører en rekonvalescensfase præget af træthed, nedsat arbejdsevne og nedsat muskelkraft. Disse gener kan reduceres ved særlige anæstesiformer, ved forkortet sengeleje (mobilisation) og ved lødig fødeindtagelse. Tidlig mobilisation forebygger også dannelse af blodpropper og liggesår.

Operationsforberedelser

Alle operationer kræver ophævet smertesans, hvilket i visse tilfælde opnås ved lokalbedøvelse; nogle kræver endvidere ophævet bevidsthed og muskelbevægelse, dvs. fuld anæstesi. Operationsforberedelserne afhænger af operationstype og anæstesiform. Ved en planlagt operation skal patienten oftest være fastende, og før indgrebet gives beroligende lægemidler (præmedicin). Ved akut operation kan det være nødvendigt at tømme mavesækken vha. en sonde (aspiration). Operation på tyktarmen kræver, at tarmen er tømt vha. afføringsmidler.

Ved mange operationer gives forebyggende behandling med antibiotika for at modvirke infektion. Operationer foretages aseptisk (kimfrit) med steriliserede instrumenter. Anvendelse af lukkede, overtryksventilerede operationsstuer nedsætter risikoen for luftbåren smitte, hvilket udnyttes til særlige operationer, fx indsættelse af et kunstigt hofteled, idet infektion ved denne type operation er særlig alvorlig og kan betyde, at det nye hofteled må fjernes igen.

Operationsaktivitet

I Danmark udføres operationer på offentlige og private sygehuse samt på privatklinikker og i lægepraksis. Af Landspatientregisteret (2014) fremgår det, at der udføres ca. 657.000 operationer pr. år, hvoraf ca. 90.000 er endoskopier. Disse tal afspejler ikke hele den operative aktivitet i Danmark, idet indgreb foretaget uden for sygehusene ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Se også aortaoperation, artroplastik, hjerteoperation, kirurgi, kosmetisk kirurgi , kønsskifteoperation, laparotomi, lungeoperation, mellemørekirurgi, osteosyntese, rygsøjleoperation, urinafledende operation og øjenoperation.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig