Open
Open source, open access eller bare open er betegnelser for digitale tjenester, der er transparente, fordi alle kan se med og arbejde videre på kildekoden

Open source er en tilgang til digitale tjenester, hvor kildekoden til en applikation er frit tilgængelig for offentligheden. Det betyder, at alle kan se, ændre og distribuere softwaren uden restriktioner, så længe de overholder de licensbetingelser, der er fastlagt af tjenestens skabere.

Faktaboks

Etymologi

Begrebet open source bruges på dansk. Den direkte oversættelse er 'åben kilde'.

En græsrodsbevægelse for open source

Open source stammer tilbage fra slutningen af 1990'erne, da begrebet blev formuleret som en erstatning for udtrykket "free software" for at undgå misforståelser.

Det begyndte som en græsrodsbevægelse og blev grundlagt af en gruppe softwareaktivister og udviklere. Bland de første fortaleee for open source var Eric S. Raymond (f. 1957), Bruce Perens (f. 1958) og Tim O'Reilly (f. 1954). De ønskede at frigive software med åben kildekode og opfordrede til samarbejde og fællesskabsdeltagelse som en måde at forbedre softwarekvaliteten og fremme innovationen på. Open source-bevægelsen har siden udviklet sig til en bred og indflydelsesrig bevægelse, der har haft en betydelig indvirkning på softwareudviklingspraksis og forretningsmodeller.

Fordele ved den åbne model

Open source har mange fordele:

  • Open source øger generelt konkurrencen mellem mange virksomheder fremfor at koncentrere magten hos nogle få store.
  • Open source er transparent, da andre kan se ind i koden. Dermed er der også flere, som kan være med til at vurdere sikkerhedsrisici.
  • Open source fremmer innovation, samarbejde og fællesskab, da udviklere fra hele verden kan bidrage til forbedringer og udvidelser af programmet. Det resulterer ofte i høj kvalitet og pålidelig software. Det skaber et fællesskab, hvor man kan udveksle viden, problemer mv.
  • Det er gratis og tilgængeligt for alle, så man kan begynde i det små.

Bagsiden – mangel på kontrol

Bagsiden af open source er, at man ikke kan begrænse brugen. En virksomhed som OpenAI har med sine lukkede modeller mulighed for at gå ind og sikre, at man fx ikke kan bruge dem til at lave deep fakes af kendte mennesker. De kan dermed nemmere forhindre misbrug af billeder til at generere fx børneporno.

Disse restriktioner er sværere at gennemføre i open source, fordi kilden ligger frit tilgængelig for alle, og der dermed ikke er en central enhed, der har fuld kontrol over, hvordan den bruges. Forskere på Stanford University mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at open source-kildekoder er mere misbrugte end black box-systemerne (de lukkede systemer).

Kendte open source-programmer

Udover eksemplerne med generativ AI, er nogle af de meste kendte open source-programmer

  • operativsystemet Linux
  • browseren Firefox (se Mozilla Foundation)
  • browseren Brave
  • Libre Office – alternativ til Microsoft pakken og Google Docs
  • Content Management Systemet (CMS) WordPress
  • animations- og videoeditoren Blender

Fra åbenhed til lukkethed

Open source har som sagt mange fordele set med demokratiske øjne. Det er det modsatte af "black box"-systemer eller lukkede systemer, som de kommercielle tech-giganter opererer med. Imidlertid er flere helt centrale projekter startet på et grundlag af åbenhed, men er endt med det modsatte.

Teknologien 'generativ AI' eller GenAI er et eksempel. En virksomhed som OpenAI blev etaberet med ønsket om at udvikle åbne generative modeller, fordi man ønskede, at alle skulle have adgang til dem og forhindre at magten blev samlet hos en eller få virksomheder. Det var OpenAI, der i efteråret 2022 lancerede ChatGPT – en generativ AI chatbot. Men OpenAI endte undervejs med at ændre sin position og opererer i dag med lukkede modeller, så ingen fx kan se hvilke data, virksomheden har trænet sine tjenester på. Også Googles grundlæggende model samt konkurrenten Anthropics er lukkede.

Metas grundlæggende model, Llama2, er derimod open source, siger Meta, og det samme er franske Mistrals, siger Mistral. Også HuggingFace, Stability AI, Together AI og EleutherAI lancerer løbende, hvad de kalder open source-modeller.

Med AI er Open Source ikke længere entydigt

Med generativ AI er open source-begrebet blevet brugt forkert. OpenAI som beskrevet ovenfor er ikke åben. OpenAI har dog offentliggjort nogle open source-modeller. fx GPT-2. Metas Llama er heller ikke ægte open source, selv om den er mere åben end ChatGPT. Llama er gratis og tilgængelig for alle. Selve modellen er altså open source, men de data, den er trænet på, er ikke offentligt tilgængelig. Det samme gælder for franske Mistrals modeller. The Allen Insitute for Artificial Intelligence har derimod lanceret en ægte open source-sprogmodel med OLMo. Her er fuld åbenhed om både modellen og alle de data, den er trænet på. Det er altså nemmere at tale om open source, når det gælder et enkelt program, end når det gælder det mere komplekse kunstig intelligens.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig