oolit

Oolit. Manganoolit med op til 5 mm store koncentrisk opbyggede kugler af manganmineraler, der er afsat omkring kvartskorn.

.

Oolit, runde korn af calciumcarbonat, der er koncentrisk udfældet omkring et kvartskorn eller skalfragment. De enkelte oolitter er 1/8-1/2 mm i diameter og dannes på lavt vand, hvor bølger eller strøm forårsager en konstant bevægelse af kornene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet oolit kommer af græsk oon 'æg' og lithos 'sten'.

Oolitter kan danne jernmalme, hvor calciumcarbonaten er helt eller delvis erstattet af jernholdige mineraler som goethit, limonit, siderit (jernspat) og chamosit (jernsilikat). Oolitiske jernmalme er vidt udbredt i marine sedimentære formationer fra Kambrium til Tertiær (545-65 mio. år før nu), udfældet på lavt vand sammen med sand, ler og mergel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig