Ond tro, juridisk udtryk for den viden, en part har eller efter gældende uagtsomhedsnormer burde have haft om et bestemt forhold. En række retsregler og retsgrundsætninger fastslår, at en parts onde tro om fx andres kolliderende rettigheder afskærer muligheden for at opnå disse rettigheder. Lovgivningen tager i visse tilfælde stilling til, hvornår ond tro skal foreligge. Ved aftaler om køb eller pantsætning af fast ejendom er det fx afgørende, hvornår aftalen anmeldes til tinglysning, jf. Tinglysningsloven § 5; se også god tro.