Omvendt sætning, sætning, der fremgår ved ombytning af p og q i en sætning af formen "hvis p, så q" (jf. implikation). Ved denne omvending bevares gyldigheden ikke i almindelighed. For hele tal a,b,c gælder således "hvis c går op i a og/eller b, så går c op i ab", men ikke omvendt (prøv fx a,b,c = 2,6,4). Den omvendte sætning gælder dog, når c er et primtal.