Omvendt proportionalitet, sammenhæng mellem to variable størrelser x og y, hvor den ene bliver k gange så lille, når den anden bliver k gange så stor, dvs. hvor produktet xy er konstant. Det gælder fx tryk og rumfang af en indespærret idealgas ved fastholdt temperatur.