Omstødelse af ægteskab betyder, at ægteskabet opløses pga. omstændigheder, som forelå allerede ved indgåelsen.

Årsag til omstødelse kan være bigami, eller at ægteskabet er indgået mellem nært beslægtede, i så fald rejses sagen af Familieretshuset og omstødelse sker ved dom. Andre omstødelsessager rejses af en af ægtefællerne og er begrundet i aftaleretlige ugyldighedsgrunde såsom tvang eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. Omstødelse medfører som udgangspunkt samme retsvirkninger som skilsmisse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig